Så oprandt tiden, hvor vi traf den tunge beslutning at rejse hjem fra Grønland. Tung, fordi vi er glade for vores liv her. Vi har et dejligt hjem, nogle dejlige job, og det er den eneste verden, ungerne kender. Men også dejlig, fordi vi skal hjem til alle jer, der har måttet nøjes med denne blog.

1. november sætter vi igen permanent fødderne på dansk grund. Vi ved stadig ikke hvor vi slår os ned, så vi har lejet et landsted mellem Odense og Nyborg i et dejligt bindingværkshus tæt på vandet i november måned. Der er måske en jobmulighed for Asger i Helsingør, men det er kun måske. Se det her:

http://www.visitfyn.com/modules/fsArticle/index.php?articleid=55803

På mange måder er det langt vanskeligere at skulle rejse den vej. Da vi kom herop havde vi et job, et hjem, vi blev kastet ind i et netværk og vi havde kun et barn. Nu er det to børn, to daginstitutioner, et hjem, to job og en bil, der mangler - for slet ikke tale om det, der skal sælges heroppe: lejlighed, bil, båd, riffel osv. Så vi forventer ikke, at den første tid bliver særlig sjov, fordi der er så meget logistik. Heldigvis er vi allerede kommet længere end da vi traf beslutningen, og generelt har vi en fornemmelse af, at det hele nok går.

Ungerne tager det fint. Victor siger, at han glæder sig mest til at fange mariehøns. Det er lidt den forkerte årstid, men vi regner med at mange Zoo-besøg og dyreparker kan råde lidt bod på det. Mon ikke også vi kan fange en levende mus i laden ved mormor og morfar? Vi har forsøgt her gentagne gange, men selv om der gik rygter om mus i kældren, så var det forgæves.

Og så er min mor jo kommet til Grønland. Selvfølgelig først efter en returnering til København og en nat på et hotel på Vesterbro. (Orkanen Igor) Men nu er hun i Ilulissat sammen med en veninde. I næste uge kommer de på besøg i Nuuk. Jeg glæder mig meget - til at vise ungerne frem. Storm snakker som et vandfald. Det er komplet uforståeligt, men det er helt sikkert, at det betyder et eller andet. Han kan to tostavelsesord: Gav-kuh (Gravko) og Goong-Loong (dinosaurus på kinesisk - pokker tage Kai-Lan) (en engelske tegnefilm om en kinesisk pige, med det formål at lære børn kinesisk, red.)

En kort status på siden sidst: Asger har været en del på avisen AG, men nu er han tilbage ved computeren og sit manus, der vokser dag for dag. Jeg har endelig fået sejlet lidt i kajak, og er fast besluttet på at tage teten op i DK, hvor vejret ikke er helt så angstprovokerende. Vi holdt fire ugers ferie her på fjorden. Vi havde en fantastisk tur ind til Kapisillit. Og nogle andre småture. Den ene uge pissede det ned, men så havde vi heldigvis besøg af Rasmus og Pelle fra Danmark, så det var et dejlig afbræk. (Victor var i øvrigt vildt begejstret for dem, alene på grund af navnene. Han ville høre, om de ikke kunne tage Pingo med) Så vi har fået nogle gode sejltimer ud af Blind Faith.

Vi fik også endelig forsøgt at bestige Hjortetakken - en af Nuuks tre mest karakteristiske fjeldtoppe. Vi skulle have været oppe sidste år, men vejret forhindrede det. Vi kom ikke op, fordi det var tåget da vi startede, så vi kom til at bestige den forkerte top :-( Men vi var tæt på og havde en fantastisk dag.

Victor er jo blevet fire år. Vi holdt to fødselsdage. Som I vil kunne se på billederne, så var temaet spøgelser, med spøgelseshus, spøgelsespizzaer, krible-krable-kager, øksemandens pølser og skattejagt. Han var bare så sød og glad hele dagen. Med de fire år har han godt nok også fået lidt sværere ved at høre efter. Forleden opdagede vi, at han lå længe og læste Flunkerbog i smug efter der var sagt godnat. Lille lømmel.

Som sagt bliver vi sikkert endnu mere pressede den kommende tid end vi er i dag, så det bliver nok Greenland signing out. Men vi ses jo snart allesammen.

Mange knus

Martine