Skrevet af
martine,
tirsdag 11 maj kl. 01:08
Så gik der lige 5 måneder. Hvor blev de af.
Heldigvis er det jo 5 måneder, som har budt på 2 ture til Danmark, så de fleste ved jo godt nogenlunde, hvordan vi har det.
Asger har fået lov til at se Polanski-film på min syaften, så nu sidder jeg alene hjemme og nyder stilheden fra opvaskemaskinen. Jeg ved ikke rigtig hvor jeg skal starte, så vi kan jo emneinddele lidt.
Victor: Bliver jo snart 4 år, så han bliver rigtig stor. Nu er det for alvor slut med at tage ham på armen, når han slår sig. Han bliver mere og mere dyreinteresseret. Vi fanger små rejer og fluer i glas, og han elsker Lille Nørd og BBC-programmer. Nu kan vi snart ikke følge med i hans enorme viden om dyr mere - vidste I for eksempel, at koraller var halvt dyr, halvt plante? Forleden fik han en ny ven nede ved stranden, som han sad fast i mudderet med. Heldigvis var forældrene også vildt søde.
Storm: Vi håbede til det sidste, at han ville få Victors nuttede krøller i nakken, men nej. Da det var alt for mærkeligt og fluffet, så holdt vi store frisørdag, og det mærkelige er, at han ikke bare ser mere fræk ud med det korte hår. Han er også blevet mere fræk, sådan helt generelt. Storm er en rigtig vildbasse, han ræser rundt i hælene på sin storebror. Hvis han ikke får sin vilje, så tramper han i gulvet og råber. Og når jeg finder tøj frem til ham, så stikker han af det bedste han har lært. Han er så småt ved at blive dobbeltsproget. Jeg hedder Anaana. Aparusuppinga - forstår han. Må jeg få et kys, forstår han ikke.
Asger: Er sprunget ud som romanforfatter. Og som første læser kan jeg afsløre, at det nok skal blive rigtigt godt!
Martine: Knokler løs på arbejde og er stadig meget glad for det. Har fået lovning på Lækre Læger, sæson 6 - og må indrømme at det bliver lidt et højdepunkt. Hvem af dem dør, hvem overlever? Forfærdeligt at lade en sæson slutte med 2 på operationsbordet med hjertestop. (OK, lidt indforstået, det ved jeg. Men jeg ved, at tøserne forstår)
Blind Fatih: Er ved at blive solgt til to flinke familier, som skal eje hver en tredjedel sammen med os. Det bliver dejligt at have nogle at dele alle bekymringer, men også glæder med. Sidste nyt er desværre en rusten vekselvarmeetellerandet, som skal skiftes, men som ikke laves mere. Vi håber meget snart at have hende i vandet og kigger længselsfuldt efter bådene på vej ud.
Håber I alle har det godt og ikke helt er kommet ud af vanen med at læse på denne blog :-)
Knus M